Okay, så det er vinter. Og min hud ved det. Det er ikke engang så meget at den føles tør, den føles... stram. Som om den er for lille til mit ansigt. Især om morgenen, når jeg vågner. Jeg bor i en gammel lejlighed, og varmen kører på højtryk, så luften er tør som ingenting. Det første jeg mærker er ikke alarmen, det er det der prikkende, spændte følelse på kinderne. Som om jeg har sovet med ansigtet presset mod en avis. Det er bare sådan her fra november til marts. En lang, tør kamp. Jeg har prøvet alt muligt. Dyrt creme fra apoteket, den i den hvide tube til 89 kr., olier, vaseline, du ved, det sædvanlige. Det hjalp lidt. Eller det føltes fedtet i ti minutter og så var det væk. Så jeg var klar på at prøve noget nyt. Noget anderledes. Og det er sådan jeg endte med at smøre oksekød fedt i ansigtet. Whipped Tallow Balm i Bourbon Vanilla. Det lyder mærkeligt, jeg ved det. Men lyt nu. Vinterhud pleje blev lige meget nemmere.
Hvordan oksefedt på ansigtet overhovedet blev en ting
Jeg så det først på et eller andet forum. Eller måske var det Instagram. Nogen snakkede om tallow, altså renset oksefedt, til huden. Min første tanke var naturligvis "nej tak, det lyder ulækkert." Men så læste jeg videre. Fordi min hud var så desperat, ved du? Pointen er, at det her fedt fra grass-fed køer, når det er renset og pisket, minder utroligt meget om vores eget hudtalg. Vores krop genkender det på en måde. Så i stedet for at ligge som et lag ovenpå og blokere alt, trænger det faktisk ind og fugter. Dybt. Det gav mening for mig. I hvert fald nok mening til at jeg besluttede mig for at give det et skud. Jeg fandt en lille shop på Etsy der lavede det, pisket til en luftig konsistens, og tilføjede ægte bourbon vaniljeækstrakt for duften. Jeg bestilte en lille dåse. Forventningerne var på nul. Absolut nul. Jeg troede det ville lugte af køkken, føles klamt, og gøre mig til en pizza. Men altså... her er vi.
Sådan er denne Bourbon Vanilla balme faktisk
Den kom i en lille glasdåse. Åbnede den. Lugten? Ikke hvad jeg forventede. Ikke kød. Ikke mad. Det er svært at forklare. Det er vanilje, men ikke den søde, iskageagtige slags. Det er varmere. Mere... ristet? Som duften af vaniljestang i et gammel træskab. Eller baggrundsduften i en god bar. Det er ikke overvældende. Det er bare der. Beroligende på en eller anden mærkelig måde. Konsistensen er det vildeste. Den er pisket, så den er super luftig og let, næsten som en skumcreme. Når du tager det på fingrene, smelter det straks af varmen. Det bliver til en olie, men ikke en fed olie. Det er mærkeligt. Jeg smurte det på mine hænder først, for en sikkerheds skyld. Det forsvandt. Bogstavelig talt. Efter fem minutter kunne jeg ikke se det, og mine hænder føltes bløde, ikke klistrede. Ikke "silky smooth" eller noget i den stil, bare... normale. Bløde. Som de plejer at føles om sommeren. Det var nok til at jeg turde ansigtet. Aftens rutine: rense, så en lille klat af det her. Jeg varmer det op mellem fingrene og presser det let ind. Rundt om øjnene, på panden, overalt. Det lyser straks huden op, giver den det der fugtede glimt. Og så absorberer det. Jeg går i seng uden at føle mig fedtet. Vågner op, og den der vanvittige, stramme følelse? Den er bare væk. Min hud føles rolig. Det er det eneste ord jeg kan bruge. Ikke glat, ikke perfekt, ikke strålende. Rolig.
Min hud efter et par uger med tallow i vinteren
Jeg har brugt det nu i... hvad, tre uger? Fire? Noget i den retning. Det er blevet en fast del af min aften. Jeg ser faktisk frem til det. Det er ritualet, duften, den følelse af at gøre noget godt for huden uden at det er en stor produktion. Resultaterne? De er der. De er ikke dramatiske "wow" øjeblikke, men de konstante, små ting. De små tørre plamærker jeg altid har på skuldrene om vinteren? De er væk. Min pande, som plejer at skalle af, er bare... hud. Mine læber. Herregud, mine læber. Jeg har altid bidt dem, og vinterluften gør dem til et kraterlandskab. Jeg har smurt den her balme på dem hver aften før sovetid. De har ikke været revnede siden. Det er næsten utroligt. Jeg bruger det også på hænderne efter vask, og på albuerne, som plejer at føles som sandpapir. De er bløde nu. Det lyder så dumt at sige højt, men det er sandt. Det er som om huden bare har fået det den manglede, så den kan slappe af og fungere. Vinter skade pleje er ikke længere en kamp, det er bare et hurtigt klat af det her før sengetid. Jeg tænkte faktisk på at købe en dåse til min mor, for hendes hænder bliver så røde og tørre. Men jeg ved ikke om hun vil forstå konceptet. Måske bare lad hende prøve det.
Så finder man det her vanilje tallow balm henne?
Jeg fik min fra en lille Etsy shop. Jeg vil ikke lyde som en reklame, men de har styr på det. Det er lavet i Frankrig af grass-fed oksefedt, renset og pisket derovre, og så tilsat den ægte vanilje. Det føles ikke som et masseproduceret produkt. Det føles håndlavet. Som om nogen faktisk tænkte over det. Dåsen er lille, men en klat rækker langt, for det smelter og spreder sig så godt. Jeg er ikke halvvejs gennem min første endnu, men jeg kan allerede se mig selv bestille en til. Det er blevet en fast vintervare. Ligesom hue og vanter. Bare til ansigtet.
Hurtige spørgsmål jeg får
Er oksefedt godt til ansigtet?
Ja, det overraskede også mig. Fordi det minder kemisk meget om vores eget hudtalg, så huden absorberer det nemt i stedet for at det bare ligger ovenpå. Det fugter dybt ned, hvilket er perfekt til tør vinterhud.
Tilstopper tallow balme porerne?
Nej, det har været min største overraskning. Fordi det smelter og trænger ind, efterlader det ikke et fedtet lag der kan tilstopper. Min hud har faktisk fået færre urenheder siden jeg startede, fordi den ikke længere er så stresset og tør.
Hvordan dufter Bourbon Vanilla tallow balmen?
Det er ikke søsød vanilje. Det er en varm, dyb, næsten ristet duft. Som vaniljestang eller den duft der hænger i luften når man har lavet vaniljekranse. Meget beroligende. Slet ikke som mad.
Anyway. Hvis din hud hader vinteren ligesom min gjorde, og du er træt af cremer der ikke virker, så er det her måske et skud værd. Det lyder mærkeligt. Det er det også. Men det virker. Det er så simpelt er det. Min hud er glad, og det er jeg egentlig også. Det var alt.