Jeg har prøvet alt. Dyrt creme fra apoteket, den der kom i den hvide tube. Billig lotion fra supermarkedet der lovede 24 timers fugt. Aloe vera gel fra et eller andet mærke min søster svor på. Intet virkede rigtigt. Det føltes enten klistret, eller også var det væk igen om ti minutter, og så var huden stram og tør igen. Så jeg var på det punkt hvor jeg bare accepterede det: fra november til marts ville mine hænder se ud som om jeg havde slæbt dem gennem en grusgrav.
Så faldt jeg over det her med talg. Beef tallow balm. Altså, okurten. Oksekødsfedt til ansigtet. Det lød... ja, det lød mærkeligt. Jeg tænkte på den der grisegryde fra farmor. Men der var denne lille butik på Etsy, og de havde en med bourbon vanilje duft, og beskrivelsen sagde noget med at det efterlignede hudens eget talg, og at det var godt til ekstrem tør hud. Og min hud var ekstremt tør. Så jeg tænkte, hvad fanden, det er et forsøg værd. Hvis det ikke virkede, kunne jeg altid bruge det til at smøre døre med eller sådan noget.
Hvordan jeg overhovedet kom i tanke om talg
Det hele startede egentlig fordi jeg kiggede på en gammel opskrift på noget gammeldags sæbe. Sådan noget med aske og talg. Og så begyndte jeg at læse om, hvordan man brugte det til hudpleje før i tiden. Før alle de kemikalier. Det gav mening på en måde. Hvis det minder om det, vores egen hud laver, så burde det vel ikke gøre noget? I modsætning til alt det andet jeg har smurt på, som min hud åbenbart hadede.
Jeg bestilte den whipped tallow balm med bourbon vanilje. Den kom i en lille glasbeholder. Den er lavet i Frankrig af græsfodret oksefedt, står der. Den er pisket, så den er luftig. Da jeg åbnede den første gang... ja, duften. Det er ikke sådan en sødet, kunstig vaniljeis duft. Det er varmere. Mere... røget? Ikke røget, men dyb. Som at åbne en gammel bog og der er en stykke vaniljestang mellem siderne som har ligget der i årevis. Det er beroligende. Stressnedbringende, faktisk. Jeg kan ikke forklare det. Det dufter bare godt. Ikke parfumeret. Bare godt.
Konsistensen er mærkelig. Den er fast, men så smelter den næsten med det samme når du tager på den. Den bliver til denne olieagtige creme. Jeg var nervøs for at den ville føles fedtet. Men det gør den ikke. Den trænger bare ind. Vupti. Og så er huden blød. Ikke glinsende. Ikke klistret. Bare blød.
Min hud efter at have brugt talgbalm i nogle uger
Jeg startede med mine hænder. Mine stakkels, sprækkede hænder. Jeg smurte det på om aftenen, rigeligt. Vågne op om morgenen, og... ingen smerter. Ingen sprækker der bløder når jeg åbner en dåse. Det var første gang på måneder. Så begyndte jeg at bruge det i ansigtet. Efter ansigtsvask om aftenen. Min t-zone kan godt blive lidet ollet, så jeg var bange for at det ville blokere porer. Men det gjorde det ikke. Min hud følte sig bare hydreret. Ikke tør. Ikke ollet. Bare normal.
Her er den store forskel på vinterskindpleje med det her og alt det andet: det varer. Når jeg smører mig om morgenen, så holder det resten af dagen, selv i den tørre, indendørs varme luft. Mine albuer, som normalt ligne to elefantskind, er faktust glatte nu. Det lyder så dumt at sige højt. Glatte albuer. Hvem taler om det? Men det er en ting! Det er en rigtig ting, og det har jeg ikke haft siden... jeg ved ikke. Siden jeg var barn?
Jeg smører det også på mine læber. De får det virkelig slemt om vinteren. Chapped lips er bare en konstant tilstand. Nu har jeg denne lille beholder på natbordet, og det er det eneste jeg bruger. Det smager ikke af noget (selvom det dufter godt), og det sidder der bare og reparerer mens jeg sover.
Et eller andet om rutiner og hvorfor dette passede ind
Min plejerutine var ret simpel før. Vaske ansigt, måske noget fugtcreme hvis jeg huskede det. Men den creme gjorde ikke rigtig noget, så jeg glemte det ofte. Nu ser jeg faktust frem til at smøre det på om aftenen. Det er sådan en lille, beroligende ritual. Duften af den bourbon vanilje, den bløde konsistens. Det føles som pleje, ikke som et chore. Jeg har den stående på badeværelsesbordet ved siden af min tandbørste, så jeg husker det.
Jeg har også købt en til min mor. Hun har problemer med ekzem på hænderne om vinteren, og ingen receptcreme har rigtig hjulpet permanent. Jeg sagde til hende at det lød mærkeligt, men at hun bare skulle prøve det. Hun ringede for to uger siden og sagde at det var første gang i årevis at hendes hænder ikke kløede og var røde i januar. Det er ret vildt.
Måske er det ikke for alle. Hvis du hader duften af vanilje, så er der sikkert andre dufte. Men for mig, med min tørre vinterhud, er det her en gamechanger. Jeg er på min anden beholder nu. Jeg fik min fra den der lille Etsy butik, de har en masse forskellige. Det er ikke sponsoreret eller noget, jeg fandt det bare, og det virkede. Når noget virker, fortæller man det videre, ikke?
Hurtige spørgsmål jeg får stillet
Er oksetalg godt til dit ansigt?
Ja, det synes jeg faktisk. Ideen er at det minder meget om vores hudens eget talg (sebum), så det absorberes nemt og forstyrrer ikke balancen. Det er ikke et kemikalie hudens ikke genkender. Det er bare gammeldags, nærende fedt.
Tilstopper talgbalm porerne?
Ikke i min erfaring. Tværtimod. Fordi det fugter ordenligt, producerer min hud mindre af sit eget talg for at kompensere for tørhed. Så min hud er faktust mindre ollet i løbet af dagen. Det trænger bare ind og forsvinder, ingen fedtet følelse.
Hvordan dufter bourbon vanilje tallow balm?
Det er svært at beskrive. Det er ikke søsødt. Det er en varm, dyb, næsten røgagtig vanilje. Som vaniljestang og gammelt træ. Meget beroligende og hyggelig. Ikke overvældende. Dufter bare rigtig godt og lækkert.
Anyway. Hvis din hud også bliver et tørkt, irritabelt mareridt om vinteren, og intet fra apoteket rigtig gør noget... så kunne det her måske være et skud værd. Det var det for mig. Mine hænder takker mig. Mine albuer takker mig. Det er underligt at sige om en beholder med pisket oksefedt, men... ja. Det virker bare.