Okay, så jeg åbnede den her lille glasdims. Det var en tirsdag aften, tror jeg. Klokken var vidst over ti, og jeg havde lige sat mig efter at have puttet ungerne. Luften var stadig lidt klam fra forårsregnen om eftermiddagen. Jeg havde hørt om det her med talg i ansigtet, og jeg tænkte... altså, ok. Kødfedt. På kinderne. Det lød på en måde både ulækkert og logisk på samme tid. Men min hud havde været sådan en mærkelig blandet pose det sidste stykke tid – tør og skællet ved næsen, men også lidt gnidret på panden. Foråret gør noget ved en. Så jeg havde bestilt denne bourbon vanilla whipped tallow balm fra en lille shop på Etsy, mest fordi jeg var nysgerrig. Og fordi den lovede duft af vanilje. Jeg kan godt lide vanilje. Ikke den syrlige isvanilje, men den der dybe, næsten lidt røgede duft. Så jeg skruede låget af.
Hold nu op. Det var ikke hvad jeg forventede.
Det duftede ikke af kød. Overhovedet. Det duftede som... ja, hvad duftede det som? Ikke som en lyserød bodylotion. Mere som noget man kunne spise. Men ikke på en ubehagelig måde. En varm vaniljekage, lige kommet ud af ovnen, hvor bunden lige er ved at blive guldbrun. Der var en dybde i det. En slags trøst. Jeg sad bare og snusede til glasset i et stykke tid. Min mand kiggede over på mig fra sofaen og sagde "hvad laver du?", og jeg sagde bare "lugter lige til min ansigtscreme", og han rystede bare på hovedet. Fair nok.
Pointen er, at duften af denne bourbon vanilje tallow balm gjorde hele ideen om at smøre oksefedt på huden mindre mærkelig. Mere som en lille luksus. En lille, duftende pause.
Hvordan Jeg Overhovedet Kom I Tanke Om Talg
Altså, jeg har prøvet alt. Dyrt, billigt, "clean beauty", apotekskram. Det meste enten gjorde ingenting eller fik min hud til at føles som et stykke plastik. Så jeg scrolled en dag, tror jeg på Instagram, og så en eller anden skrive om gammeldags talgsalve. At det var det, folk brugte i gamle dage. At det efterligner vores hudens eget talg, så det trænger rigtig godt ind. At det er godt til tør hud, eksem, alt det der. Lavet af fedt fra græsforet kvæg, pisket til en luftig konsistens. Produceret i Frankrig, stod der.
Jeg tænkte: Frankrig. Ok. Det lyder bedre end "kødfedt fra kælderen". Men alligevel. Det var en mental barriere at komme over. At det kom fra et dyr. Men så tænkte jeg på, at jeg spiser smør. At jeg bruger lanolin (det er fra får). Så hvorfor var det her anderledes? Det var det egentlig ikke. Det var bare et fedt, renset og pisket til en balsam. Min logik gik i stå. Jeg bestilte den. Primært på grund af vaniljeduften, for at være helt ærlig. Hvis det skulle være en mærkelig oplevelse, skulle det i det mindste dufte godt.
Sådan Bruger Jeg Denne Duftede Tallow Balm
Rutinen er ikke fancy. Jeg vasker ansigtet. Måske med en oliecleanser, måske bare med vand. Så tager jeg en lille smule på fingerspidsen. Konsistensen er... mærkelig. Den er fast, men blød. Ikke fed. Mere voksagtig? Men så varmer man den mellem fingrene, og den smelter straks. Bliver til en olie. En virkelig tæt olie. Jeg smører det på. Overalt. Ansigt, hals. Mine hænder efter vask. Mine albuer, som altid er tørre og ru.
Og her er det vilde: det forsvinder. Ikke med det samme, men på et par minutter. Det efterlader ikke den der glinsende film som mange tykke cremer gør. Min hud føles bare... myk. Blød. Ikke stram. Og så dufter den af den der varme vanilje. Resten af aftenen får jeg et lille pust af den duft, når jeg vender hovedet. Det er så utrolig beroligende. Det føles ikke som en skincare-rutine. Det føles som en lille omsorgspakke til mig selv. Især om foråret, hvor vinden stadig kan være kold og tør, og fyren blæser varmluft indenfor. Min hud sluger det bare.
Jeg fik min fra Lily & Pine på Etsy, hvis nogen skulle være nysgerrige. De har et par forskellige dufte, men jeg er fastlåst i bourbon-vaniljen. Den er bare den der. Jeg er faktisk ved at være i slutningen af min anden dåse.
Min Hud Efter Nogle Uger Med Tallow
Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det uden at lyde som en eller anden healing-krystal-type. Men. Min hud er bare roligere. De der små tørre, skællende pletter ved siderne af næsen? Væk. Mine albuer er faktisk glatte. Jeg rørte ved dem i går og tænkte "hov". Min pande, som plejer at blive lidt rød og irritabel af nye produkter, har bare været... stille. Ingen gnidren. Ingen udslæt.
Det er som om den her naturlige vanilje skincare bare giver min hud det, den har brug for, og så holder den sin kæft. Ingen drama. Jeg har ikke haft et "skin barrier breakdown"-moment i ugevis, hvilket er et rekord for mig i denne årstid. Det er ikke en mirakelkur der har fjernet alle mine rynker eller givet mig en eller anden usund glans. Det har bare gjort min hud tilfreds. Og en tilfreds hud er en nem hud at have.
Jeg fortalte min søster om det. Hun grinede og sagde "du smører dig ind i steak". Jeg sagde bare "prøv det", og gav hende en lille prøve i en kontaktlinsedåse. Hun skrev til mig tre dage efter og sagde "okay, hvad var det for noget magi, min hage er ikke tør længere". Så nu bruger hun det også. På hagen.
Korte Spørgsmål Jeg Får Stillet
Er oksetalg godt til ansigtet?
Ja, det overraskede også mig. Grunden er, at det kemisk set ligner vores hudens eget talg ret meget. Så i stedet for at ligge ovenpå og måske blokere pores, trænger det dybt ned og fugter derfra. Det er som at give din hud dens eget værktøj til at reparere sig selv. Især godt til tør, sensitiv eller beskadiget hud.
Tilstopper tallow balm pores?
Overhovedet ikke, i hvert fald ikke for mig. Tværtimod. Fordi det absorberes så godt, efterlader det ikke en tyk, tilstoppende film. Min hud føles pustende, ikke kvalt. Jeg har kombineret hud, og det har virket fint på både de tørre og de mere normale områder. Ingen nye bumser.
Hvordan dufter en bourbon vanilje tallow balm?
Altså, det er ikke en sød, kunstig slikvanilje. Den her duft er varm og dyb. Tænk på vaniljestænger der har ligget i et gammelt egetræsfad. Eller den duft der kommer fra en bagerbutik om morgenen, hvor de lige har bagt vaniljekranse. Det er beroligende. Ikke påtrængende. Den bliver hængende i et par minutter på huden og så fordufter den stille. Det er den del der gør det til en oplevelse og ikke bare en pligt.
Anyway. Hvis din hud er træt af forår og vind og varmluft og alt det der, og du er nysgerrig efter noget der faktisk virker uden at være fyldt med kemikalier... så kunne det her være et skud værd. Jeg bliver i hvert fald ved med at bruge det. Min anden dåse er næsten tom, så jeg skal nok lige bestille en ny snart. Det er bare blevet en af mine ting. En lille, duftende ting der faktisk gør hvad det skal.