Men jeg havde brugt den på hænderne i et par uger. Og nu stod jeg der. Ansigtet føltes stift. Vinterluften havde været ond i dag. Så jeg tænkte... ah, fuck it. Hvad er det værste der kan ske? Jeg prikkede en smule på. Mindre end en ert. Det var koldt i fingrene.
Hvordan jeg overhovedet kom i gang med talg
Det hele startede egentlig fordi min veninde sendte mig et link til en Etsy shop. Sent om natten. "Det her er sindssygt," skrev hun. "Køberfedt til ansigtet." Jeg grinede. Men så læste jeg anmeldelserne. Folk snakkede om eksem og tør hud. Min hud er ikke super sensitiv, men om vinteren? Den bliver sådan en kombination af tør og lidt skællet ved næsen. Og dyre cremer gjorde ingenting. De sad bare ovenpå. Som en film.
Så jeg bestilte en. Den her med bourbon vanilje. Fordi vanilje. Og bourbon. Kommer fra Frankrig, står der. Lavet af grass-fed oksefedt, pisket til en luftig konsistens. Det der med at det ligner vores eget hudtalg, så det trænger rigtig ind. Det gav faktisk mening. Mere mening end at smøre silikone på.
Jeg ventede i tre uger på den. Glemte næsten alt om den. Så kom den i en lille brun kasse. Lugten da jeg åbnede den... ikke som jeg forventede. Ikke sødt. Ikke som en lyske. Mere... varm. Røgbar. Lidt som en gammel bog blandet med noget sødt. Jeg kan ikke forklare det. Det var bare rart. Ikke parfumefyldt. Bare der. Jeg testede den på albuerne først. De er altid tørre. Som sandpapir. Og efter to dage... de var bløde. Det var faktuk underligt. Så begyndte jeg på hænderne.
Min daglige routine med talg balsam nu
Okay, tilbage til badeværelset. Jeg havde altså prikket det på fingrene. Og så begyndte jeg bare at smøre det på ansigtet. Pander. Kinder. Hage. Omkring øjnene, men ikke for tæt på. Teksturen var mærkelig. Ikke cremet som en creme. Ikke fedtet som vaseline. Når du gnider det mellem fingrene, bliver det varmt og smelter. Det bliver næsten til en olie. Men en let en. Så smurte jeg det på. Det lyste ikke. Det forsvandt bare. Efter et minut kunne jeg ikke mærke det. Huden føltes... myk. Ikke fedtet. Ikke stram. Bare normal. Det var det mærkelige. Den følte sig normal.
Jeg brugte det så hver aften i en uge. Efter ansigtsvask. Inden sengetid. Nogle gange glemte jeg det fordi jeg faldt i søvn foran tv'et. Men de fleste dage. Og her er den store ting: når jeg vågnede om morgenen, var min hud ikke tør. Normalt vågner jeg op og føler jeg skal drikke en liter vand gennem huden. Men nu... ingenting. Den var bare rolig. Jeg ved ikke hvordan ellers at forklare det.
Mængden er vigtig. Brug for lidt. En lille prik. Hvis du tager for meget, føles det forkert. Det er som at smøre for meget smør på brødet. En lille smule er nok. Jeg tager det også på læberne nu. Som en slags balsam. Det virker bedre end de der glansstifter der bare sidder ovenpå. Det trænger ind. Min kæreste spurgte om jeg havde fået filler, fordi mine læber så fyldigere ud. Nej, sagde jeg. Det er oksefedt. Han stirrede på mig.
Hvad der faktisk skete med min hud
Efter et par uger begyndte jeg at bruge det om morgenen også. Inden makeup. Bare en mikroskopisk smule. Min foundation sad bedre. Den flagede ikke ved næsen længere. Det der lille skællet område ved øjenbrynene? Væk. Det var bare væk. Jeg tænkte måske det var en tilfældighed. Men så kom der en rigtig kold uge. Minusgrader. Vind. Min hud plejer at hade mig i den slags uger. Den bliver rød og irritert. Denne gang... ingenting. Den var bare chill. Som om den havde fået en tyk sweater på indefra.
Her er et godt eksempel: jeg har altid haft et tørt område på skråen af min kind. Lige der hvor solen rammer når man kører bil. Det har været der i årevis. Jeg har smurt alt muligt på. Dyrt, billigt, håndkøb, apotek. Det forsvandt aldrig. Efter tre uger med denne talg balsam routine, en dag da jeg satte makeup på, mærkede jeg det ikke. Jeg kiggede i spejlet. Det var væk. Huden var bare jævn. Det var så underligt at jeg ringede til min mor og fortalte hende det. Hun troede jeg var blevet spirituel.
Jeg købte en dåse til hende til jul. Hun har eksem på hænderne. Hun var skeptisk. "Oksefedt, skat?" Men hun prøvede det. Nu skriver hun og siger hun ikke kan leve uden det. Det er blevet en ting. Jeg er på min anden dåse nu. Den første varede evigheder. Måske tre måneder? Jeg brugte den næsten hver dag.
Quick questions I get asked
Er oksefedt godt til ansigtet?
Ja, det lyder vildt, men det giver mening. Vores egen hud producerer noget der ligner talg. Den her talg balm er bare en ren version af det. Så i stedet for at smøre noget kunstigt på, som huden måske kæmper imod, får den noget den genkender. Det trænger bare ind. Det er ikke en film ovenpå.
Tilstopper talg balsam porerne?
Overraskende nok, nej. Det modsatte. Fordi det balancerer huden, producerer den måske mindre af sit eget talg? Jeg ved ikke helt videnskaben. Men min hud føles renere. Jeg får faktisk færre små bumser nu. De plejede at dukke op på min kind når jeg var stresset. Nu... de kommer ikke. Det er det der er mærkeligt.
Hvordan dufter bourbon vanilje talg balsam?
Ikke som vaniljeis. Ikke som en lyske. Det er varmere. Mere som en duft af vaniljestang og træ. Lidt røgbar. Meget afslappende. Det er ikke en parfume duft der bliver hængende. Den fordufter efter et par minutter. Det er mere en oplevelse du har mens du smører det på. Meget hyggeligt. Perfekt til aften.
Anyway. Jeg skal ikke prøve at sælge dig noget. Men hvis din hud er træt af vinteren, eller hvis den er sensitiv, eller hvis dyre cremer ikke gør noget... så er det måske værd at overveje. Jeg fik min fra den der lille Etsy shop. Jeg tror bare jeg søgte på "whipped tallow balm". Den kom i en fin lille dåse. Det er blevet en fast ting for mig nu. Som at børste tænder. Bare... fedt på ansigtet. Når man siger det højt, lyder det stadig mærkeligt. Men det virker. Så jeg bliver ved.