Okay, så min hud var et helvede. Det er vinter, og alt er tørt. Jeg sad der i sofaen en tirsdag aften, måske onsdag, og kiggede på mine hænder. De lignede noget der var blevet fundet i en ørken. Sprækker, rødme, det hele. Jeg havde prøvet alt fra apoteket. Den dyre CeraVe-creme alle snakker om. Neutrogenas Norwegian Formula, den der tykke. Ingenting. Det føltes som at smøre plastic på. Hudpleje? Mere ligegyldigt. Jeg var ved at give op.
Så begyndte jeg at se noget om talg. Beef tallow balm. Altså, oksekød fedt. Til ansigtet. Jeg tænkte, det er da det mærkeligste. Men min veninde, hun er sådan en natur-type, hun nævnte det. Sagde hun havde købt en bourbon vanilje duftet en fra en lille Etsy-butik. Jeg var skeptisk. Meget. Men altså, mine hænder... de var så slemme at det gjorde ondt at vride en opvaskeklud ud. Så jeg tænkte, fuck it. Hvad er det værste der kan ske? Jeg bestilte den der Whipped Tallow Balm i bourbon vanilje. Lavet i Frankrig af græsfodret oksefedt, stødt til en luftig konsistens. De siger det minder om vores eget hudtalg, så det trænger dybt ind. For eksem, psoriasis, tørre læber. Jeg havde brug for noget der trængte dybt ind.
Hvordan jeg overhovedet kom i tanke om talg på ansigtet
Det hele startede egentlig fordi min radiator larmer. Den laver den der tikkende lyd om natten. Så jeg lå vågen og scrolled. Og algoritmen, den ved alt. Pludselig var der videoer om gammeldags hudsmering. Gåsepels, lanolin, og ja, talg. Folk snakkede om det som om det var revolutionerende, men det er jo bare hvad folk brugte for hundrede år siden. Jeg blev nysgerrig på en morbid måde. Som når man kigger på et trafikuheld.
Jeg havde allerede brugt Vaseline. Det virkede i fem minutter. Så var huden tør igen. Jeg havde brugt den der La Roche-Posay Lipikar Baume AP+ som koster en formue. Den var fin, men ikke... løsningen. Den efterlod et lag. Den her talg ting, den lovede at smelte ind. At blive en del af huden. Det lød for godt til at være sandt. Men altså, vinterluften her er så tør at mine næsebor føles som papir. Noget skulle der gøres. Jeg trykkede på "køb". Ventede på pakken. Tænkte hele tiden "det her bliver klamt".
At åbne dåsen med bourbon vanilje talg balsam
Pakken kom. Den var i en lille brun kasse. Indeni var en glasdåse med en hvid, luftig creme. Som flødeskum, men fast. Jeg åbnede den. Duften. Ikke "noter af" eller "en antydning af". Det var bare... rar. Varm. Som at bage vaniljekranse, men med noget dybere. Ikke sødt. Mere som en gammel læderstol og vanilje. Bourbon, måske? Jeg ved ikke hvad bourbon dufter af. Men det var beroligende. Stressnedbringende, stod der. Det var det faktisk. Jeg satte mig bare og sniffed til den i et minut. Min kat kiggede på mig som om jeg var tosset.
Konsistensen var mærkelig. Ikke dårligt mærkelig. Den var fast, men så snart du tager en lille smule mellem fingrene, smelter den. Den bliver næsten olieagtig. Ikke fedtet. Bare... varmt. Jeg tog en smule og smurde på håndryggen. Den forsvandt. Bogstavelig talt. Efter 10 sekunder var den væk, og huden føltes blød. Ikke fedtet. Blød. Som min egen hud, bare bedre. Jeg var chokeret. Jeg havde forventet at skulle gå og ligne en glinsende pølse i en time. Så nej. Det var første overraskelse.
Min hud efter et par uger med oksefedt
Jeg begyndte at bruge den hver aften. På hænderne, ansigtet, de der skør elealbuer. Jeg fortalte ikke nogen om det, for hvordan forklarer man "jeg smører oksefedt på mig selv og det virker"? Men efter en uge, bemærkede jeg noget. Mine hænder. Sprækkerne ved negleroden? De var væk. Rødmen på kinderne, den jeg altid har om vinteren? Mindre. Meget mindre. Det var ikke en dramatisk forandring fra dag til dag. Det var som om huden bare... stoppede med at kæmpe. Den blev rolig. Hydreret indefra. Ikke bare overflade-behandlet.
Jeg bruger den nu om morgenen også. En lille smule på de tørre steder inden makeup. Foundationen sidder bedre. Det er så underligt. Jeg tænker på alle de penge jeg har brugt på "intens moisturizing" cremer i mat sorte flasker. Og så er løsningen fedt fra en ko, pisket i en gryde i Frankrig. Verden er mærkelig.
Her er et sidespor: Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det må være sådan noget min oldemor brugte. Hun boede på en gård. De brugte alt. Ingenting gik til spilde. Det føles godt på en eller anden mærkelig måde. Ikke at være så forbundet med alt det kemiske. Selvom jeg elsker kemisk. Men alligevel.
Finder man den på Etsy? Ja.
Hvis du nu bliver nysgerrig, så fik jeg min fra en shop der hedder noget med "PureTallow" eller "FrenchTallowCreations". Jeg kan ikke huske det præcist. Det var bare den første der dukkede op da jeg søgte på "bourbon vanilla tallow balm". Sådan en lille håndværksbutik. De har kun et par ting. Det føltes mere autentisk end at købe det fra et stort brand. Jeg tror jeg betalte 180 kr. eller sådan noget. For en glasdåse der varer evigt, for du bruger så lidt af gangen.
Jeg har købt en til min mor nu. Hun har eksem på hænderne hele vinteren. Hun ringede og sagde "hvad er det her for noget magisk?" Hun troede heller ikke på det. Nu gør hun. Det er sjovt.
Korte spørgsmål jeg får tit
Er oksefedt godt til ansigtet?
Ja, åbenbart. Det lyder klamt, men det giver mening. Vores eget hudtalg (sebum) ligner det meget. Så i stedet for at tørre huden ud med hårde ting, giver du den noget den genkender. Det absorberes bare. Det er ikke så mærkeligt når man tænker over det.
Tilstopper talg balsam porerne?
Nej, det har jeg i hvert fald ikke oplevet. Tværtimod. Fordi det balancerer huden, producerer den mindre af sit eget fedt i panik. Så mine porer ser faktisk mindre ud. Ingen har fået bumser af det. Det er ikke komedogent, står der. Det tror jeg på.
Hvordan dufter bourbon vanilje tallow balm?
Varmt. Rart. Som at komme ind i et varmt køkken hvor der er blevet bagt. Ikke en stærk, syntetisk vanilje. Mere en duft af noget ægte. Det er beroligende. Duften forsvinder ret hurtigt, men de første minutter er virkelig hyggelige. Det er en del af oplevelsen.
Skal man opbevare den i køleskab?
Nej, jeg har bare min på badeværelsesbordet. Den er fin. Konsistensen bliver bare lidt fast, men den smelter ved kropsvarme.
Anyway. Hvis din hud er et tørt, ulykkeligt landskab i vintermånederne, og du er træt af cremer der lover alt og ikke gør noget... så kunne det her være et skud værd. Jeg ved det lyder som en eller anden hippie-gøgl. Det troede jeg også. Men jeg er på min anden dåse nu. Mine hænder er glade. Mine albuer er glatte. Jeg sover bedre fordi radiatoren stadig larmer, men nu dufter jeg i det mindste godt. Det er et win.
Så ja. Det virker bare. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige.