Okay, så jeg skal prøve at forklare det her. Jeg har brugt den her ananas tallow balsam i nogle uger nu. Beef tallow skincare, altså oksefedt, det lyder jo helt skørt. Jævnt ulækkert faktisk. Men min hud har været sådan en katastrofe i foråret, og jeg var desperat. Alt andet jeg havde prøvet, fra dyre apotek-cremer til noget min moster svor ved, gjorde det bare værre. Så jeg tænkte, fuck it, jeg giver det her et skud. Det er en pisket tallow balsam lavet i Frankrig, og den skulle lugte som en tropisk ferie. Det var alt jeg vidste.
Min hud? Den er tør. Men ikke bare almindelig tør. Den er tør, følsom, og den kan finde på at blive rød og irriteret af ingenting. Vind. Varmt vand. Stress. En skarp bemærkning. Du ved, den type. Jeg har prøvet alt muligt. Nogle cremer føltes som at smøre plastik på. Andre brændte. En fra et eller andet luksusmærke kostede en formue og gjorde absolut ingenting. Jeg sad tit og kiggede på mine hænder, som revnede ved knoglerne, og tænkte… er det her bare mig? Skal jeg leve med det? Det var sådan en træls, konstant baggrundsstøj. Især nu hvor foråret kommer og vinden bliver ved.
Hvorfor jeg overhovedet overvejede oksefedt
Altså, jeg læste mig til det på et tidspunkt sent om natten. Jeg tror min fod sov. Sidder bare og scroller. Og så dukkede der noget op om, at tallow, altså renset oksefedt, faktisk ligner vores eget hudtalg ret meget. Vores krop genkender det eller sådan noget. Det trænger dybt ned i stedet for at ligge som et lag ovenpå. Det gav faktisk mening på en mærkelig måde. Mere mening end de 27 kemiske navne i min gamle creme i hvert fald.
Så jeg tænkte, jeg skal have noget der er rent. Ingenting andet. Bare fedtet. Og så fandt jeg denne her butik på Etsy. En lille virksomhed. De lavede den pisket, så den blev luftig. Og så havde de den i ananas duft. Det lød mindre intimiderende end "original". Mere som en drink. Så jeg bestilte en dåse. Holdt den i hånden da den kom. Den var tung. Glas. Føltes solid. Jeg åbnede den og… ja, hvordan lugter det? Tropisk. Glad. Ikke kunstig ananas-is, men mere som duften i luften når man er på ferie et sted varmt. Det var rart. Konsistensen var mærkelig. Ikke cremet, ikke fast. Som en luftig smørdej. Jeg tog lidt på fingeren. Det smeltede næsten med det samme mod huden. Det var ikke klamt. Overraskende nok.
Sådan bruger jeg tallow balsam på min følsomme hud
Jeg startede forsigtigt. Kun på hænderne. For det var der det var værst. Revner, tørhed, hele showet. Jeg tog en lille klat, gnidede hænderne sammen. Det forsvandt indenfor et minut. Ingen fedtet følelse. Ingen film. Bare bløde hænder. Bløde på en måde de ikke havde været i årevis. Jeg blev nødt til at kigge på dem flere gange den første dag. "Er det mine hænder?" tænkte jeg.
Efter et par dage turde jeg ansigtet. Rent ansigt, lige efter bad. En lille, lille mængde. Jeg gnider det mellem hænderne til det bliver varmt og næsten flydende, og så presser jeg det let ind i huden. Ikke gnid, bare pres. Det suger det til sig på ingen tid. Min hud føltes… rolig? Det er det bedste ord. Ikke stram, ikke fedtet, ikke irriteret. Bare rolig. Og fugtet. Jeg har også brugt det på mine albuer, som altid har været så ru og asfalt-agtige. Et par gange om ugen. De er bløde nu. Det lyder så lille, men det betyder alverden.
Det her er den bedste tallow til tør hud eller følsom hud, hvis du spørger mig. Fordi den ikke laver nummer. Den gør én ting: den fugter. Dybt. Uden at genere huden. Jeg har læst at det også kan være godt til ting som psoriasis, fordi det beroliger og genopbygger hudens barrier. Det tror jeg gerne på. Min barrier har i hvert fald fået en kæmpe forlængelse.
Resultaterne efter nogle uger (de overraskede mig)
Her er det mærkelige. Det er ikke sådan at man vågner op og er forvandlet. Det er små ting. Jeg vasker hænder mindre ofte, fordi de ikke føles tørre og stramme hele tiden. Min foundation sidder bedre, fordi huden under ikke suger alt fugt til sig. Når jeg kommer hjem og vasker ansigtet om aftenen, føles det stadig blødt. Ikke stramt og fortørret.
Den største forskel er måske bare, at jeg ikke tænker på min hud hele tiden. Den er ikke et problem der skal fixes længere. Den er bare der. Og den er okay. Det er en sindssyg lettelse. Jeg brugte så meget mental energi på at bekymre mig om rødme, om tørhed, om hvad jeg lige havde rørt ved. Nu er det bare... ikke et issue. Jeg har faktisk lige bestilt en dåse til. Min anden. Så ja, jeg bliver ved.
Jeg fortalte min søster om det, som har samme hudtype. Hun kiggede på mig som om jeg var sindssyg. "Du smører hvad på ansigtet?" Men hun prøvede det på sine hænder, og nu venter hun også på en pakke. Når noget virker, virker det. Selvom det lyder som noget fra en gammel kogebog.
Korte spørgsmål jeg ofte får
Er oksefedt godt til ansigtet?
Ja, det tror jeg faktisk det er. Fordi det minder om det fedt vores egen hud laver. Så i stedet for at ligge ovenpå og muligvis blokere pores, arbejder det med huden. Det absorberes. Det giver mening for mig på en måde syntetiske stoffer ikke gør.
Tætter tallow balsam pores?
Overhovedet ikke, i hvert fald ikke for mig. Tværtimod. Fordi huden er ordentligt fugtet, tror jeg den slapper af med at producere alt for meget talg. Min hud ser mindre "travl" ud. Den er bare rolig. Ingen fedtet fornemmelse overhovedet.
Hvordan dufter ananas tallow balsam?
Godt. Glad. Som en frisk ananas, men ikke sødt-sødt. Mere som duften når man skærer en moden ananas over. Den er der, men den forsvinder hurtigt efter påføring. Det er ikke en parfume der bliver hængende. Bare en lille, munter førsteindtryk.
Så ja. Det var det. Hvis du kæmper med tør, følsom hud eller bare har brug for en naturlig fugter der faktisk virker, så er denne ananas tallow balsam måske et kig værd. Jeg fik min fra den lille Etsy-butik. Det var et sats, men det var satset værd. Min hud siger tak. Og det gør mine albuer også.