Okay. Sidder her med en øl. Min hals er lidt tør. Jeg skal lige skrive det her ned, for det er for mærkeligt at det faktisk virker. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Min hud, altså.

Min hud har altid været et helvede om vinteren

Tør. Rød. Flager. Ikke bare tør, men sådan... stiv. Som papir der har ligget i solen. Især rundt om næsen og munden. Og hænderne. Åh gud, hænderne. De revnede. Dybe, små revner i håndryggen der blødte når jeg åbnne en dåse. Det lignede et landkort af ulykke.

Jeg har prøvet alt. Alt. Den dyre creme fra apoteket i den hvide tube. Den lugtede af hospital. Den grønne fra Bodyshop med sheasmør. Den gjorde bare huden fedtet uden at den stoppede med at klø. Vaseline. Aloe vera gel. Kokosolie – det var det værste, det satte sig i huden som et lag voks og så brokkede huden sig bare under det. Jeg brugte så mange penge. Jeg gav op. Jeg tænkte, det er bare sådan min hud er. Den hader november til marts. Punktum.

Så så jeg noget om talg. Beef tallow. Oksekødsfedt. Til ansigtet. Jeg grinede. Virkelig? Skal jeg smøre mig ind i det, som en bøf? Det lød... griskt. Men jeg var desperat. Og træt. Og min veninde sagde hun havde hørt om det fra nogen der brugte det mod psoriasis. Så jeg tænkte, fuck it. Værste der kan ske er at jeg lugter af kød og har spildt nogle kroner.

Jeg fandt en lille shop på Etsy. Den hed noget med franske ingredienser. Whipped Tallow Balm. De havde en med ananas duft. Pineapple. Sommer, sagde de. Jeg tænkte, okay, hvis jeg skal smøre fedt på, så helst ikke et der lugter af steg. Jeg bestilte det. Det kom i en lille glasbeholder. Det så ud som flødeskum.

Så prøvede jeg at smøre oksekødsfedt på ansigtet

Det var en tirsdag aften. Jeg havde lige set noget fjollet tv. Min kat sov på sofaen. Jeg åbnede glasset.

Lugten. Den var ikke, som jeg troede. Ikke kød. Ikke steg. Det var... ananas. Men ikke sådan kunstig slik-ananas. Mere som duften fra en frisk ananas du lige har skåret over, blandet med noget andet. Græs måske? Noget frisk. Jeg kan ikke forklare det. Det var ikke kraftigt. Bare der. En anelse. Sommeragtig. Mærkeligt opmuntrende, når man sidder i en kold lejlighed i december.

Konsistensen var mærkelig. Ikke cremet. Ikke olieagtig. Mere... fast, men blød. Som kold smør du lige har taget ud af køleskabet, men så bliver det varmt på fingrene med det samme. Jeg tog en lille klat. Smurte det mellem hænderne. Det smeltede. Bogstaveligt talt. Gik fra fast til næsten ingenting. Jeg smurte det på kinderne. På panden. Rundt om munden hvor huden var værst.

Forventede at føle mig fedtet. Som et fritter.

Men nej.

Det forsvandt. Efter et par minutter var det... væk. Absorberet. Min hud føltes ikke fedtet. Den føltes... dækket. Beskyttet. Blød, men ikke glinsende. Det var det mærkeligste. Jeg rørte ved kinden. Den føltes bare som hud. Normal hud. Ikke stram, ikke klæbrig. Bare hud.

Jeg gik i seng. Tænkte ikke mere over det.

Vågnede op og tænkte "Hvad fanden?"

Næste morgen. Jeg vågnede. Strækker mig. Går i bad. Tørrer ansigtet. Kigger i spejlet.

Huden omkring min næse. De der røde, skællende områder. De var... rolige. Ikke helt væk. Men de var ikke ildrøde. De flagede ikke. De så bare ud som almindelig, måske lidt tør hud. Ikke såret hud.

Det var første gang i måneder.

Jeg blev helt paf. Stod og stirrede. Min kat mjavede efter mad. Jeg ignorerede den. Kunne det være? Et enkelt brug?

Jeg brugte det igen om morgenen. En lillebitte klat. Gik på arbejde. Normalt ville huden på mine hænder, bare fra at vaske dem og gå i kulden, allerede være stram og rød ved frokost. Den dag... ingenting. De føltes bare normale. Jeg kunne bøje fingrene uden at føle huden spænde.

Her er hvor det bliver virkelig mærkeligt. Efter en uge, måske ti dage, med at bruge det hver aften (og nogle morgener hvis det var rigtig koldt), begyndte min hud at føles... anderledes. Ikke bare ikke-tør. Men faktisk blød. Sund. Jeg ved ikke. Som om den havde fået hvad den manglede hele tiden. Det er svært at forklare. Det er ikke en "glød" eller "strålen". Det er bare, at den ikke er et problem længere. Den er der bare. Fungerer. Gør ikke nar af mig.

Jeg begyndte at bruge det på hænderne. De revnede håndrygge. Jeg smurte et tykt lag på inden sengetid, næsten som en maske. Sov med det på. Vågnede op, og revnerne var halvt lukkede. HALVT. På en nat. Jeg har brugt salver i årevis der ikke gjorde det på en uge.

Nu bruger jeg det hver dag. Det er blevet en vane. En lille klat om aftenen efter ansigtsvask. Det er min ting. Glasset fra Etsy-shop'en er halvtomt. Jeg skal bestille et nyt snart.

Sådan her bruger jeg tallown (og hvorfor det giver mening)

Jeg læste lidt op efterfølgende. Fordi jeg var nysgerrig. Hvorfor virker dette fedt, når alt andet fejlede?

Tydeligvis er talg fra grass-fed køer strukturelt virkelig tæt på vores eget hudtalg. Vores hud genkender det bare. Absorberer det dybt. Det er ikke et lag ovenpå huden som vaseline. Det er en byggesten huden kan bruge. Det giver mening, når man tænker over det. Vores forfædre brugte animalske fedtstoffer til hudpleje i årtusinder. Det er først nu det lyder bizart.

For mig, med min tørre, følsomme, let-ophidsede hud, er det som at give den den rigtige drik. Ikke en sodavand (som en vandbaseret creme der fordamper), men et måltid.

Min rutine er super enkel:
1. Vask ansigtet med en mild renser. Vandet er koldt her om vinteren, det er allerede nok til at irritere.
2. Tør forsigtigt.
3. Tag en klat på størrelse med en ært. Gnid mellem hænderne til det bliver varmt og næsten gennemsigtigt.
4. Pres det forsigtigt ind i ansigtet. Kinderne, panden, halsen. Især de tørre områder.
5. Glem det. Gå i seng. Det er færdigt.

Om morgenen er der intet fedtet rest. Min hud er klar til makeup eller bare at være sig selv. Den føles bare... i balance.

Jeg har også brugt det på albuerne. Mine albuer har været grove og grå i årevis. Et par uger med tallow om aftenen, og de er bløde. Det er så simpelt at det er pinligt.

Quick questions I get asked

Er oksekødsfedt godt til ansigtet?
Ja, åbenbart. For mig i hvert fald. Jeg var mega skeptisk. Men logikken med at det ligner vores eget hudtalg giver mening. Huden absorberer det bare. Det føles ikke som et lag snavs ovenpå. Det forsvinder.

Tilstopper tallow balm porerne?
Det har det ikke gjort for mig. Tværtimod. Min hud føles mere ren, mærkeligt nok. Jeg tror fordi den er tilfreds og hydreret, producerer den ikke så meget af sit eget fedt i panik. Så ingen kæmpe porer eller hvidme. Men jeg har tør hud. Hvis du er meget ollet, ved jeg ikke. Prøv en lille klat først.

Hvordan dufter Pineapple tallow balm?
Som frisk ananas. Ikke billig slik. Mere den duft du får når du skærer en rigtig ananas over. Med noget græs eller urter under. Det er en let, glad duft. Den forsvinder ret hurtigt efter påføring. Du går ikke og lugter af frugt.

Så... vil jeg anbefale det?

Ja. Hvis du har hud som min. Tør, stakåndet, irriteret af alt om vinteren. Hvis dine hænder revner. Hvis du har brugt cremer der enten gør ingenting eller gør det værre.

Dette er ikke en mirakelkur. Det er ikke en "anti-aging" magisk potion. Det er en fedtstof. Et meget specifikt et, som min hud forstod. Det løste ikke alle mine problemer. Jeg får stadig en hormonel bums engang imellem. Men den daglige kvalme med tørhed, flager, rødme, kløe? Den er væk. Sådan helt. Det har ændret min vinter.

Jeg ved det lyder tosset. Fedt på ansigtet. Jeg grinede også.
Men nu griner jeg ikke. Jeg smører mig ind i det og sover godt.
Og min hud er ikke længere et fjende. Det er rart.

Anyway. Hvis du er nysgerrig, så er det måske værd at tjekke ud. Jeg fik min fra den der lille franske shop på Etsy. De har den med ananas duft og nogle andre. Jeg bliver ved med den her. Måske prøver jeg en anden duft næste gang. Bare for sjov.

Okay, min øl er tom. Det var det.