Okay, så. Jeg stod i mit badeværelse for et par uger siden. Det var sent. Telefonen viste 23:41. Varmen i lejligheden klikkede, men luften var stadig tør. Sådan rigtig vinter-tør. Du ved, den slags hvor huden på dine hænder ligner et kort landkort med alle de sprækker. Jeg havde lige brugt håndsæbe, og det føltes som at gnide sandpapir på mig selv. Så jeg kiggede over på den lille glasdåse jeg havde købt på et tidspunkt i et forsøg på at være "naturlig" eller noget. Ananas tallow balsam. Beef tallow. Oksekød fedt. Til ansigtet. Det lød mærkeligt. Men i det øjeblik var alt andet mærkeligt, så hvorfor ikke.
Jeg skruede låget af. Og så kom duften. Ikke sådan en svag duft. Men heller ikke overvældende. Det var bare... ananas. Men ikke sådan en kunstig slik-ananas. Mere som duften fra den der juice der altid drypper ned af siden af dåsen når man åbner den. Frisk. Lidt sød. Men ikke klistret. Det var underligt behageligt. Især fordi det var mørkt og koldt udenfor. Det føltes som et lille stykke sommer i en dåse. Så jeg prøvede det. Her er hvad der skete.
Hvorfor jeg overhovedet prøvede fedt på huden
Altså, jeg skal være helt ærlig. Jeg købte det primært fordi jeg var nysgerrig. Jeg havde set nogle folk snakke om naturlig ananas hudpleje på nettet, men det var altid sådan helt rosenrødt og perfekt. Mit liv er ikke perfekt. Mit badeværelsesbord er et rod af halvtomme flasker med dyre cremer der lovede guld og grønne skove og ikke gjorde en skid. En serum til 400 kr der basically var vand. En øjencreme der efterlod hvide pletter. Det hele.
Så da jeg så denne scented tallow balm fra en lille butik på Etsy – "Whipped Tallow Balm - Pineapple", stod der – tænkte jeg, hvad har jeg at tabe. Prisen var fair. Og forklaringen gav faktisk mening, når man ikke tænkte for meget over at det kom fra en ko. De skrev det var lavet af grass-fed beef suet, pisket i Frankrig, og at det efterlignede menneskets eget hudtalg. Så det skulle åndbart trænge dybt ind. Ikke bare ligge ovenpå og fedte. For hård, tør hud, psoriasis, den slags. Mine hænder var et godt sted at starte. Ansigtet turde jeg ikke røre først.
Sådan bruger jeg denne ananas-balsam dagligt
Rutine? Det er et stort ord. Jeg har ingen rutine. Jeg har en kaotisk samling af handlinger der nogen gange sker. Men denne dåse er blevet en fast ting. Ikke fordi jeg skal, men fordi jeg vil. Det handler helt ærligt meget om duften.
Om morgenen efter jeg har vasket ansigtet. Jeg tager en lille smule. Konsistensen er... mærkelig. Ikke cremet som en creme. Ikke fast som en salve. Den er pisket, som flødeskum, men tungere. Den smelter nærmere så snart den rammer huden. Især hvis fingrene er varme. Så gnider jeg det ind i ansigtet. Og så er der bare den der ananas-duft. Det er ikke en parfume der bliver hængende hele dagen. Den forsvinder efter et par minutter. Men i de minutter føles det som om jeg starter dagen et andet, lysere sted. Selv når det regner slud udenfor.
Om aftenen er det hænderne. Det er her det virkelig har gjort en forskel. Efter opvask eller et bad. Mine hænder plejede at være så tørre at de revnede ved knoglerne. Smertefuldt. Nu tager jeg en klat, gnider hænderne sammen. Duften minder mig om en ferie for mange år siden. Eller nej, det gør den ikke. Den minder mig bare om noget godt. Noget sødt. Det er svært at forklare. Det er bare rart.
Og så er der de helt random øjeblikke. Lige før jeg går i seng, på tæerne fordi de føles støvede. På albuerne fordi de ser hvide og skællede ud. Hver gang er det det samme lille, dumme lyksalighedsmoment. Ananas. Sommer. Ferie. I en lille glasdåse på min natbord. Det er sgu hyggeligt.
Resultaterne der fik mig til at købe en dåse til
Jeg forventede ikke meget. Det er fedt. Det lugter af frugt. Det kunne være et mærkeligt eksperiment der endte i skuffen. Men sådan gik det ikke.
Efter en uge eller så, lagde jeg mærke til at mine hænder ikke længere knagede når jeg knyttede dem. Altså, du ved, den lyd tør hud laver. Den var væk. Sprækkerne ved neglerødderne, som altid blødte om vinteren, begyndte at gro sammen. De blev bløde. Ikke "babybløde" eller noget fis. Bare... normale. Som hænder skal være.
Ansigtet tog længere tid. Måske to uger. Jeg vågnede en morgen og tænkte "hmm". Min hud føltes ikke stram. Normalt om vinteren føles det som om ansigtet er et stykke pap der er ved at sprække når jeg smiler. Men det var det ikke. Det føltes bare... roligt. Ikke fedtet. Ikke skinnende. Bare roligt. Og den der fine, tørre skæl på kindbenene var væk. Den var bare væk.
Det mest overraskende var dog, at jeg ikke fik flere udslæt. Min hud er tilbøjelig til at lave små knopper hvis en creme er for tung. Men det her? Ingenting. Det forsvandt bare ind. Som om huden drak det. Hvilket nok er det der sker, når man tænker over det med hudtalg og kompatibilitet og alt det der. Men jeg tænkte ikke over det. Jeg lagde bare mærke til at det virkede.
Så godt at jeg faktisk bestilte en dåse til min søster. Hun grinede da jeg sagde det var oksekødsfedt. Men hun ringede forrige uge og sagde hendes egne vinterhænder var begyndt at se menneskelige ud igen. Så nu er vi to der bruger det.
Hurtige spørgsmål jeg får stillet
Er beef tallow godt til ansigtet?
Ja, det overraskede også mig. Ifølge alt jeg har læst, ligner det vores eget hudtalg ret meget, så huden genkender det og absorberer det nemt. Det er ikke sådan et fremmed stof der ligger ovenpå og propper porerne til. Det er mere som at give huden det den allerede laver, bare en ekstra portion. Især godt når den er stresset af vintervejr, varme og hård sæbe.
Propper tallow balsam porerne til?
Overhovedet ikke, i hvert fald ikke for mig. Jeg ville være den første til at brokke mig hvis det gjorde, for min hud hader tunge produkter. Den her balsam smelter ved kropsvarme og trænger bare ind. Efter 10 minutter er huden mat og blød, ikke fedtet eller skinnende. Det føles som om den er blevet slukket for tørst, ikke smurt ind i olie.
Hvordan dufter denne ananas tallow balsam?
Ærligt? Som ananas. Ikke som en billig duftlys eller vaskemiddel. Som den duft der kommer når du skærer en frisk ananas over – den søde, tropiske, juice-agtige duft. Den er glad. Den er ikke diskret eller fancy. Den siger "hej, jeg er her, og jeg lugter godt." Og så forsvinder den stille. Det er perfekt, for man vil jo ikke lugte af frugt hele dagen. Man vil bare have det sjovt mens man bruger produktet.
Anyway. Jeg ved det lyder mærkeligt. Oksekødsfedt med ananasduft. Det lyder som noget man laver til en julefrokost for at drille gæsterne. Men det er det ikke. Det er bare en virkelig, virkelig god balsam der tilfældigvis gør mig glad med sin duft. Min hud er glad. Mine hænder er glade. Og jeg glæder mig faktisk til at bruge den hver dag, bare for det lille pust af sommer.
Så hvis din hud også har det svært med dansk vinter, og du er træt af flasker der ikke gør noget... så kunne det her måske være et skud værd. Jeg fik min fra den der lille Etsy-butik. Jeg tror snart jeg skal have bestilt en ny dåse. Bare så jeg ikke løber tør.