Ananas Tallow Balm: Hvad Min Hud Faktisk Sagde Om Kød Fedt

Okay, så jeg står her i badeværelset klokken 22:43, og mine hænder føles som sandpapir. Vinteren i Danmark, ikke? Luften er bare sådan en tør stodder. Jeg havde lige smurt dem ind i en eller anden hvid creme fra Matas, den i den blå tube, men det hjalp ingenting. Det var som at smøre vand på. Så jeg kigger over på den lille glasdåse på hylden. Den med ananas tallow balmen. Kødfedt. Til ansigtet. Det lyder stadig lidt mærkeligt at sige højt. Men altså, mine hænder kunne ikke blive værre, så hvad pokus. Jeg åbnede den.

Det her er ikke en skønhedsrutine fra et magasin. Det er bare hvad der skete, da min hud sagde fra overfor alt det andet lort. Jeg bruger den her ananas-scentede tallow balm fra en lille Etsy-butik nu. Til alt muligt. Og det virker på en måde, jeg ikke rigtig forstår. Den er lavet af pisket oksefedt fra græsfodret kvæg, eller suet som de vist kalder det, og så er den pisket så den bliver luftig. Lavet i Frankrig. Min hjerne kan ikke helt få det til at passe med lugten af sommerferie, men okay.

Hvordan Jeg Overhovedet Kom I Tanke Om Tallow

Det hele startede egentlig fordi min veninde blev helt vild med at lave sine egne ting. Sæbe, shampoo, den slags. Hun snakkede om at fedt fra dyr er tæt på vores eget hudfedt, så det trænger bare lige ind. Sebum, hedder det. Jeg tænkte, nå, men okay, det lyder stadig klamt. Men så kom vinteren. Og min sædvanlige creme, den dyre ene fra apoteket, den gjorde bare ingenting. Min hud på kinderne føltes stram og lidt skællet. Mine hænder, for glem det. Røde og revnede.

Så en sen aften, mens jeg scrollede igennem Etsy for at finde en gave (det var en tirsdag, tror jeg), dukkede den der ananas tallow balm op. Billedet var sådan et hyggeligt, hjemmelavet et. Og beskrivelsen sagde noget med "tropical escape" og "sommer vibes". Jeg tænkte, det er da det modsatte af min kølige, tørre stue lige nu. Måske var det det, der fik mig til at klikke 'køb'. En lille dåse sommer til ansigtet. Eller også var jeg bare træt af at have ondt i hænderne.

Jeg var skeptisk da den kom. En lille, hvid, pisket masse i en glasdåse. Lugten? Ananas. Ikke sådan en kunstig slik-ananas, men mere som duften fra en frisk ananas, lige inden du skærer den. Cheerful, som de skriver. Mærkeligt sammen med tanken om oksefedt. Men okay. Texturen var anderledes. Ikke cremet. Ikke en olie. Mere som en meget blød, luftig smør. Jeg tog en smule på fingeren.

Min Mærkelige Lille Rutine Med Fedtbalmen

Så her er hvornår jeg bruger den. Det er ikke fastsat. Det er bare blevet en ting.

Om morgenen, efter ansigtet er vasket. Jeg tager en meget lille smule. Vi snakker størrelsen med en lille ært, måske mindre. Jeg varmer den mellem fingrene indtil den bliver næsten gennemsigtig, og så presser jeg det bare ind i huden. Især på kinderne og panden. Det føles... fedtet i fem sekunder. Så er det bare væk. Absorberet. Det efterlader ikke den der glinsende film som min gamle dagcreme gjorde. Det er bare hud. Blød hud. Så går jeg i gang med makeup eller hvad jeg nu skal, og det sidder fint ovenpå.

Om aftenen er det hovedshowet. Det er her, den får lov at arbejde. Vasket ansigt, tørret. Så tager jeg en lidt større klump. Nok til at dække ansigt, hals, og så mine hænder. Mine stakkels hænder. Jeg gnider det hele ind. Det føles næsten som en maske, fordi det lige giver det der fugtige lag i et minut. Så sover jeg på det. Ingen grisetilstand på puden, overraskende nok. Når jeg vågner, er huden bare rolig. Ikke stram. Ikke tør. Bare normal. Det er så mærkeligt.

Og så er der de der akut-timer. Når jeg har været ude i kulden og vinden har været ondskabsfuld. Lige inden jeg går i seng, smører jeg et ekstra lag på de værste steder. Mine knæk på fingrene. Mine kinder. Det brænder ikke. Det beroliger bare. Det er som at give huden et glas vand, men det er fedt. Min hjerne giver op.

Jeg blev faktisk afbrændt midt i det her. Min telefon ringede. Det var min mor. Hun spurgte hvad jeg lavede, og jeg sagde "smurte ansigtet med oksefedt". Der blev stille i røret i tre sekunder. Så grinede hun. Så spurgte hun om det virkede. Jeg måtte indrømme at det gjorde. Nu vil hun have en dåse til sin eksem på hænderne. Sådan går det.

Hvordan Min Hud Reagerede Efter Nogle Uger

Jeg forventede ingenting. Ærligt. Jeg troede det ville blive en mærkelig ting jeg prøvede én gang.

Men efter måske to uger med den her tallow balm rutine, lagde jeg mærke til noget. Min hud stoppede med at være sådan en diva. Normalt, når varmen slår til inde i stuen, bliver den rød og irriteret. Eller når jeg har haft makeup på hele dagen, føles den grå og træt. Nu? Den er bare... der. Den protesterer ikke. Den er bare hud.

Den største forskel er på mine hænder. De revnede ikke mere. De der små, smertefulde sprækker ved negleroden? Væk. De føles bløde. Ikke "babybløde" eller noget i den stil. Bare normale, funktionelle hænder der ikke gør ondt når jeg vasker op. Det er faktisk alt hvad jeg ville have.

Ansigtet føles mere elastisk. Ikke fyldt eller ungdommeligt eller sådan noget marketing-lort. Bare som om laget øverst er tilfreds. Som om det har fået det den skulle have. Jeg bruger mindre foundation, fordi der er færre tørre pletter at dække over. Det er bare nemmere.

Jeg købte min fra en shop på Etsy der hedder noget med "PureTallow" eller lignende. De havde bare styr på deres ting. Det kom i en sød lille æske med et håndskrevet kort. Det føltes ikke som at købe fra en fabrik.

Korte Spørgsmål Jeg Får Stillet

Er oksefedt godt til ansigtet? Overraskende, ja. Fordi det minder om vores eget hudfedt (sebum), så huden genkender det og absorberer det bare. Det er ikke et fremmed stof den skal kæmpe imod. Det fugter virkelig dybt. Godt til tør hud, eksem, og bare generelt vinter-hud.

Tilstopper tallow balm porerne? Nej, det har jeg i hvert fald ikke oplevet. Tværtimod. Fordi det balancerer hudens egen fedtproduktion, tror jeg faktisk mine porer ser mindre ud. Det suger bare ind og forsvinder. Det føles ikke tungt eller klistret.

Hvordan dufter ananas tallow balmen? Som en frisk ananas. Ikke sådan en billig slik-duft. Mere som duften i luften når du skærer en moden ananas over. Den er sød og frugtagtig, men ikke overvældende. Den fordufter ret hurtigt på huden, så det er bare en hyggelig oplevelse mens du smører det på. Den giver virkelig de der "sommerferie" vibes midt i januar.

Så ja. Jeg er blevet til sådan en person der smører oksefedt i ansigtet. Det lyder vanvittigt. Men min hud er glad, og det er jeg egentlig også. Hvis din hud er træt af kemikalier og duftstoffer og bare vil have noget simpelt, noget der virker, så er det her måske et skud værd. Det er i hvert fald blevet en fast del af min dag nu. Jeg tror jeg bestiller en dåse til min mor i næste uge.