Okay, så. Jeg købte en balsam lavet af oksekød. Til ansigtet. Det lyder mærkeligt, det ved jeg godt. Ananas duften var det første der fangede mig, sådan en eller anden “sommer-ferie-i-en-glas” følelse, men så læste jeg ingredienslisten og stod lidt og kiggede på den. Grass-fed beef tallow. Altså, oksefedt. Jeg var ret skeptisk, ikke fordi det var kød, men fordi... fedt? På huden? I vinterhalvåret hvor alt allerede føles tørt og stift? Men min hud havde været sådan en kombination af tør og irriteret, især omkring kinderne, og den dyre creme fra apoteket gjorde bare tingene klammere. Så jeg tænkte, hvad fanden, lad os prøve det her tallow balsam. Værste tilfælde bruger jeg det på mine knæ.
Det var en tirsdag aften tror jeg. Måske onsdag. Jeg sad og scrolled på telefonen, og så kom der bare den der ananas ting forbi igen. Beslutningen var 50% nysgerrighed og 50% “jeg gider ikke tænke mere over det”.
Hvorfor Overhovedet Oksefedt På Huden?
Altså, det lyder jo som noget fra en gammel opskrift. Hvilket det egentlig også er. Jeg snakkede med min mor om det bagefter, og hun sagde noget med at hendes bedstemor brugte renset fedt til alt muligt. Hænder, læber, sågar små skrammer. Det var før alverdens kemikalier i små flasker. Så der er en slags bedstemor-visdom i det, selvom det føles futuristisk på en mærkelig måde.
Her kommer lidt af det “videnskabelige” jeg fandt ud af, da jeg forsøgte at retfærdiggøre købet for mig selv. Menneskelig hud producerer sit eget fedt, det kaldes sebum. Det er kroppens naturlige måde at holde fugt inde og beskytte på. Tallow fra grass-fed køer har en fedtsyreprofil der er utrolig tæt på vores eget sebum. Så i stedet for at smøre noget på der er helt fremmed for huden, giver du den noget den allerede kender. Det absorberer dybt. Det er ikke sådan et lag der ligger og glinser. Det er derfor det også anbefales til sensitiv hud, psoriasis, den slags. Min egen teori er, at når huden ikke skal forsvare sig mod en masse mærkelige ingredienser, så slapper den bare mere af. Den behøver ikke at blive irriteret.
Jeg blev faktive lidt fanget af at læse om det. Det føltes logisk. Mere logisk end at putte dimser i mig fra plastikflasker med navne jeg ikke kan udtale. Men så kom jeg i tanke om at jeg skulle have luftet ud, fordi min nabo havde stegt noget der lugtede mærkeligt. Og så var tråden væk.
Sådan Føles Den Her Ananas Tallow Balsam
Nå ja, duften. Den er ikke sådan en kunstig slik-ananas. Den er mere... tropisk? Lys? Cheerful, som de skriver. Som at åbne en dåse frisk ananas, men uden at det bliver for sødligt. Den fordufter ret hurtigt på huden, efterlader ikke en duft, hvilket jeg faktisk synes er rart. Jeg kan ikke lide når mit ansigt dufter af noget.
Konsistensen. Den er pisket. Det er svært at forklare. Den er fast i glasset, men når du tager en lille smule mellem fingrene, bliver den næsten luftig og smelter med det samme. Ikke fedtet. Jeg hader fedtede cremer. Den her bliver bare... væk. Ind i huden. Jeg bruger den om aftenen, lige før sengetid. Nogle gange om morgenen hvis det er rigtig koldt og vindfuldt udenfor. Den laver ikke et lag. Min pude bliver ikke klam.
Jeg startede med at bruge den på de aller tørreste steder. Mine kinder. Så mine albuer, for de ser altid lidt grå og skællede ud. Efter en uge eller sådan noget, lagde jeg mærke til at mine kinder ikke blev så røde og stive når jeg kom ind fra kulden. De føltes bare blødere. Normalt i januar føles mit ansigt som et stykke papir der er blevet vådt og så tørt igen. Sprødt. Nu... gør det ikke.
Resultaterne Efter Nogle Uger (Og Et Par Sidespring)
Jeg er på min anden glas nu. Det siger vel noget. Jeg købte det første fra en lille Etsy butik, bare for at prøve det. Det andet købte jeg derfra igen, fordi det virkede. Processen var simpel, det kom i en fin lille æske, ingen problemer.
Her er et sidespring: Jeg prøvede engang en creme der kostede over 300 kr. Den kom i en flot flaske. Den gjorde absolut ingenting. Ingenting! Det her i sit lille glas med oksefedt og ananas duft, det gjorde noget. Det er så mærkeligt. Verden er mærkelig.
Anyway. Efter et par uger med den her tallow balsam, er min hud bare... roligere. Den er ikke perfekt. Jeg får stadig et hormonelt bumset engang imellem. Men den generelle tørhed, den der følelse af at huden er stram og utilpas, den er væk. Især om morgenen. Jeg vågner og min hud føles blød og hydreret, ikke fedtet eller tung. Mine albuer er faktisk glatte. Jeg kan ikke huske hvornår mine albuer sidst var glatte. Det lyder som en lille ting, men det føles som en kæmpe sejr.
Jeg har fortalt min søster om det. Hun grinede først, men nu spørger hun ind til det. Jeg tror hun overvejer det.
Korte Spørgsmål Jeg Får Stillet
Er beef tallow godt til ansigtet?
Ja, det synes jeg faktisk det er. Fordi det minder så meget om det fedt vores egen hud laver, så absorberer det bare dybt og reparerer på en naturlig måde. Det er ikke et fremmed stof huden skal kæmpe med. Især hvis du har tør, sensitiv eller irritabel hud, giver det mening.
Tilstopper tallow balsam porerne?
Nej, det har det ikke gjort for mig. Tværtimod. Fordi det matcher hudens eget olie, tror jeg ikke det forstopprer på samme måde som nogle tunge, mineralolie-baserede produkter kan. Det smelter ind i huden i stedet for at ligge ovenpå. Min hud ånder fint.
Hvordan dufter ananas tallow balsammen?
Som friske, lyse ananas. Ikke sødt slik, men den der saftige, tropiske duft. Den er rigtig munter og sommeragtig, hvilket er dejligt i vintermørket. Duften holder sig ikke særlig længe på huden, den fordufter ret hurtigt, så det er bare en hyggelig oplevelse mens du smører det på.
Så ja. Det virkede. Jeg ved det lyder underligt at sige at oksefedt fra grass-fed køer gjorde min hud glad, men det er hvad der skete. Hvis du kæmper med tør, træt hud i vintervejret og er træt af produkter der lover guld og grønne skove, så kunne det her måske være et skud værd. Det var det for mig. Jeg bliver i hvert fald ved med at bruge det.