Min hud har altid været... svær. Ikke svær på en dramatisk måde, bare træls. Især om vinteren. Den bliver tør, men også lidt skællet ved næsen og panden, og så bliver den alligevel glinsende i løbet af dagen hvis jeg bruger en almindelig fugtighedscreme. Det er som om den ikke ved, hvad den vil. Tør? Fed? Begge dele? Jeg har prøvet alt muligt. Den der blå tubefra apoteket der lovede at være ‘non-comedogenic’ – min hud grinede bare af den. Den dyre fra det der danske mærke med navnet der lyder som en ø. Smurt godt, men holdt ikke. Vaselin om natten – vågner op og føler mig som et stykke sæbesvamp. Det var bare ikke det.
Så læste jeg noget om tallow balm. Altså oksekød-fedt-creme. Tænkte: Nej. Virkelig? Det lyder som noget man smurte på vognehjul for hundrede år siden. Men jeg blev nysgerrig. Og sådan endte jeg med at bestille en ‘Whipped Tallow Balm - Pear’ fra en lille Etsy-butik. En der laver det i Frankrig af græsfodret oksefedt. Tænkte, hvad har jeg at miste. Min hud var allerede ved at flage af.
Hvordan jeg overhovedet kom i tanke om tallow til ansigtet
Det startede egentlig fordi jeg søgte på ‘natural moisturizer for combination skin’ sent om natten. Og så dukkede der en eller anden blog op hvor en kvinde skrev at hendes eksem var blevet bedre. Ikke med en masse kemikalier, men med det her. Jeg grinede højt. Oksefedt. Altså come on. Men så tænkte jeg på at vores eget hudfedt – sebum – ikke er så forskelligt. Det er også en slags fedt. Så måske absorberer det bedre? Jeg ved ikke. Det gav en slags mening, mens jeg sad og drak te og kunne høre en bilalarm et sted i gaden.
Bestilte det. Pakken kom. Den lille glasdåse så meget pæn ud. Mere sofistikeret end forventet. Åbnede den. Lugten… ja, den er svær. Ikke af pære på den måde som en shampoo dufter af pære. Mere… en let friskhed. Som om du blander en moden pære med noget rent voks. Det er ikke sødligt. Det er bare en anelse frugtagtig. Og så forsvinder det efter et minut. Det var første overraskelse.
At smøre oksefedt på ansigtet første gang
Konsistensen er mærkelig. Ikke dårligt mærkelig. Den er luftig, pisket. Som en meget fast, luftig creme. Du tager en lille smule på fingeren. Den er kold. Så smører du det mellem fingrene for at varme det. Det bliver straks mere olieagtigt. Så smører du det på. Især på de tørre områder – hos mig er det kinderne og panden. Det føles… fedtet. Et øjeblik. Og så, bogstaveligt talt på 30 sekunder, synker det ind. Det forsvinder. Der er ingen glinsende film. Min hud føles bare blød. Ikke ‘babyblød’ eller sådan noget marketing-halløj. Bare normal. Som hud burde føles. Ikke stram, ikke fedtet.
Jeg brugte det kun om aftenen de første par uger. Vågner op, og min hud var bare rolig. Ingen rødme på de skællende steder. Ingen nye bumser, hvilket var mit store skrækscenarie. Det var bare… i balance. Det var så underligt. Den her ting jeg troede ville være klam, var det mest beroligende min hud havde oplevet.
Min hud efter nogle uger med pære-tallow balmen
Her er det vilde. Jeg har ikke haft en eneste ‘vinterflæk’ i år. De der hvide, tørre cirkler på kinderne når det er koldt og vindfuldt? Ikke set. Min foundation (den billige fra Matas) ligger faktisk bedre nu. Fordi der ikke er nogle tørre pletter for den at klistre sig fast til. Jeg bruger det som den sidste step i min rutine om aftenen. Nogle gange, hvis det er rigtig koldt, også om morgenen lige på kinderne inden solcremen.
Jeg fortalte min søster om det. Hun grinede også. Så sendte jeg hende et link til den Etsy-shop hvor jeg købte min. Hun har meget tør hud, så måske det virker for hende. Jeg er i hvert fald startet på min anden dåse nu. Det er sjældent jeg genkøber noget.
Det er ikke en mirakelkur. Min hud ser ikke ud som om jeg er 18 igen. Men den ser bare sund ud. Mindre stresset. Og det er en følelse, ikke? Når din hud ikke trækker eller klør eller føles som et fremmedlegeme på dit ansigt. Det er det den her tallow balm for kombineret hud har gjort for mig. Den har bare stabiliseret det hele. Som om den sagde ‘ro på’ til min overaktive talgkirtel og min tørre hud på samme tid.
Så ville jeg købe den igen?
Ja. Det har jeg jo allerede gjort. Jeg tror det er den bedste tallow for tørhed og irritation jeg har prøvet. Ikke at jeg har prøvet andre, men altså. Pointen står. Den er dyr, hvis man sammenligner med en almindelig bodylotion. Men den holder også længe, for du bruger så lidt af gangen. En lille dåse har holdt i over tre måneders daglig brug for mig.
Hvis du har prøvet alt muligt og din hud er enten meget tør, har let eksem, eller er sådan en kombineret, humørskiftende type som min… så er det måske værd at overveje. Især nu om vinteren. Det lyder tosset. Det føles lidt tosset første gang. Men jeg blev overbevist. Min radiator er holdt op med at klikke nu, forresten. Mærkelig detalje, men sådan er det.
Hurtige spørgsmål jeg får
Er oksefedt godt til ansigtet?
For mig, ja. Fordi det ligner vores eget hudfedt ret meget, så det synker bare ind og reparerer barrieren i stedet for at ligge ovenpå. Det føles ikke som at smøre bacon på, lover.
Tæpper tallow balm porerne?
Overraskende nok, nej. Det modsatte. Da det er så nært beslægtet med vores eget sebum, forstår huden det bedre. Det balancerer i stedet for at tætte. Jeg har fået færre hovedpunkter siden jeg startede.
Hvordan dufter pære-tallow balmen?
Meget diskret. Som en frisk, ikke-for-sød pære der er blandet med ren voks eller honning. Lugten fordufter næsten med det samme. Det er ikke en parfume. Det er bare en anelse af noget.
Anyways. Hvis din hud er blevet træls af vintervejret, og du er nysgerrig efter en naturlig moisturizer for sensitiv hud, så kunne det her være et skud værd. Jeg er i hvert fald solgt. Skal nok lige bestille en til, inden den her dåse er tom.