Okay, vent. Jeg skal lige starte forfra. Det her er en anmeldelse af en balsam. Lavet af oksefedt. Som man smører i ansigtet. Jeg ved det godt. Det lyder... ja. Det lyder som noget man ville finde i en middelalderkogebog, ikke i en lille glasbeholder fra en Etsy-butik. Men jeg sidder her, og min hud har aldrig været gladere om vinteren. Så. Der er det.
Jeg faldt over det på et tidspunkt i november, tror jeg. Det var en af de der grå, klamme dage hvor vinden føles som knive. Min hud var et mareridt. Tør, stiv, flosset omkring munden. Alt hvad jeg smurte på – dyre cremer, billige cremer, den der blå tube fra apoteket – det sad bare og gloede eller forsvandt på fem minutter. Så jeg scrolled, måske lidt desperat, og så “pisket oksefedtsbalsam”. Pærescent. Jeg grinede højt. Altså, virkelig. Oksefedt? Til ansigtet? Men der var noget ved den måde shop-ejeren skrev på. Ikke salesy. Bare “hey, det her er gammel viden, det virker.” Så jeg tænkte, fuck it. Det kan da ikke blive værre.
Hvordan jeg endte med at smøre oksefedt i fjæset
Altså, jeg var skeptisk. Meget. Jeg forestillede mig noget kødfedtsagtigt, en konsistens som smør der er blevet for gammelt, og en duft af… ja, oksekød. Men så tænkte jeg på min bedstemor. Ikke min specifikke bedstemor, men den idé om en bedstemor. Sådan en der havde et lille glas med hjemmelavet salve til alt. Den slags ting virkede altid. Ingen videnskab, bare erfaring. Og fedt fra dyr har folk brugt i årtusinder på hud. Inuiter, nomader, bønder. Det er først nu vi synes det er klamt, fordi vi har plastik og kemikalier i små flashy flasker.
Så videnskaben. Jeg gik i et lille rabbit hole, det skal jeg ikke lyve. Men det korte er: Fedt fra grass-fed køer – altså køer der har gået på græs, ikke majs – det minder overraskende meget om det fedt (sebum) vores egen hud producerer. Vores hud genkender det. Så i stedet for at ligge som et lag plastik ovenpå, så synker det faktisk ind og reparerer. Det er som at give din hud dens eget værktøj tilbage. For tør hud, eksem, psoriasisskind, læber der flænser op… det giver mening. Min kaffekop var kold nu. Jeg bestilte den.
Sådan er denne pære-tallowbalsam faktisk
Den kom i en lille papkasse. Regnede udenfor, den der irriterende finregn. Indeni var en glasbeholder med et hvidt, pisket noget. Konsistensen var mærkelig. Ikke dårligt mærkelig. Som meget blødt smør, men luftigt. Ikke fedtet. Jeg prøvede at tage en smule på bagsiden af hånden. Den smeltede. Bogstaveligt talt. Forvandlede sig fra en creme til en olie på sekunder. Og så var den væk. Indsuget. Efterlod huden blød, men ikke klistret. Overhovedet ikke. Det var det første “åh” øjeblik.
Og lugten. Pære. Men ikke sådan en sød, kunstig pæredrink fra en bar. Mere som duften af en moden pære lige før den bliver for moden. Frisk. Frugtagtig på en diskret måde. Ikke noget der bliver hængende og kæmper med din parfume. Bare en lille, behagelig ting når du smører det på. Jeg satte mig for at prøve det rigtigt. Vaskede ansigtet. Tørrede. Tog en lille klump – man behøver virkelig ikke meget – og varmede den mellem fingrene.
Her skete det mærkelige. Jeg smurte det på. Og ventede på at føle noget. Et lag. Noget fedtet. Ingenting. Det var som at smøre ingenting på. Men min hud føltes… rolig? Mærkeligt ord at bruge om hud. Men den føltes ikke stram, ikke tør. Bare normal. Det var så underligt. Jeg var vant til at “mærke” en creme arbejde. Her var der bare intet at mærke, bortset fra at problemet var væk.
Min hud efter et par uger (og nogle tilfældige tanker)
Efter en uge eller to begyndte jeg at lægge mærke til andre ting. Den lille, tørre flæk i mundvigjen jeg altid havde om vinteren? Væk. De der små, hvide tørre prikker på kindbenene? Forsvundet. Min hud lignede sig selv, bare… bedre. Mere jævn. Mere “glad”. Jeg ved ikke. Det lyder fjollet.
Jeg bruger det overalt nu. På hænderne efter opvask. På mine knæhase som altid ligner et kort over Grand Canyon om vinteren. På læberne inden jeg går i seng. Det er som en one-stop-shop. Jeg har den lille beholder fra Etsy-shop’en stående på natbordet. Den ser hyggelig ud.
Jeg fortalte min søster om det. Hun kiggede på mig som om jeg var blevet sindssyg. “Du smører hvad i ansigtet?”. Men så kom hun forbi en kold dag, og hendes hænder var røde og ridsede. Jeg gav hende lidt. Hun sagde ikke noget, men jeg så hende kigge på beholderen et par gange. Hun bestilte sikkert en.
Pointen er, det virker. Jeg har brugt cremer til 500 kr. der ikke gjorde en skid. Det her, lavet af det mest basale ingrediens ever, gør. Min hud absorberer det bare. Den sulter efter det, tror jeg. Vinteren plejede at være en krig mod tørhed. Nu er det bare… ikke et problem. Mine albuer har ikke været så bløde siden jeg var barn. Det er sørme mærkeligt.
Ville jeg købe det igen?
Ja. Det gør jeg faktisk allerede. Jeg er på min anden beholder. Jeg tror jeg bliver ved. Det er simpelt, det giver mening, og det virker som ind i helvede. Det er ikke en mirakelkur der giver dig babyhud på 2 dage. Det er en stille, stabil, utroligt effektiv håndsrækning til din hud, især når vejret er grusomt. Det føles godt at bruge noget så enkelt. Noget uden en ingrediensliste lang som min arm med kemikalier jeg ikke kan udtale.
Hvis du kæmper med tør, følsom, eller bare træt vinterhud, og du er nysgerrig… så giv det et skud. Det værste der kan ske er, at du får den bedste håndcreme nogensinde. Det bedste er, at din hud måske slutter med at hade december.
Korte spørgsmål jeg får
Er oksefedt godt til ansigtet?
Ja, det overraskende nok. Fordi fedtet fra grass-fed køer ligner vores eget hudfedt meget. Så i stedet for at ligge ovenpå og muligvis blokere, hjælper det din hud med at reparere sig selv. Det er gammel viden, ny (for mig) indsigt.
Tilstopper tallowbalm porerne?
Overhovedet ikke, i hvert fald ikke for mig. Det modsatte. Fordi det absorberes så dybt, føles det ikke som et lag. Min hud ånder fint. Hvis du er meget tilbøjelig til acne, skal du selvfølgelig være opmærksom, men for tør og normal hud er det genialt.
Hvordan dufter pære-tallowbalsammen?
Som en frisk, moden pære. Ikke sødt slik-agtigt. Mere naturligt. Det er en meget blid duft der forsvinder hurtigt. Ingen parfume-bomber her, bare en lille, behagelig nydelse mens du smører det på.
Anyway. Det var det. Min hud er glad, jeg er glad, og nu skal jeg have mere kaffe. Hvis du vil prøve det, finder du det i den der lille Etsy-butik. Det var i hvert fald der jeg fandt mit. Skål.