Okay, så jeg sidder her en tirsdag aften. Klokken er vidst 22:43 eller sådan noget. Jeg har lige smurt ansigtet ind med noget der lugter af lavendel og er lavet af oksekød. Det lyder sygt, ved jeg godt. Men lyt lige. Jeg har brugt den her ting i nogle uger nu, og min hud er bare... glad. Det er det eneste ord. Jeg har prøvet alt muligt fra Matas og Sephora, og det her piskede tallow balsam, eller hvad man skal kalde det, er bare noget helt andet. Det er som om min hud har fået en pause. Jeg skal lige fortælle dig om den rejse, for det var slet ikke planen at ende med at smøre animalsk fedt i fjæset.
Jeg var så træt af den der CeraVe-creme. Alle siger den er fantastisk, ikke? Den i den blå tub. Jeg købte den i Bilka for et par måneder siden, fordi min hud var så tør og stram i forårsluften. Det føltes som at have en plastikmaske på. Den sad bare ovenpå. Og så begyndte jeg at få de der små underlige knopper ved tindingerne. Ikke rigtig bumser, bare... irritation. Som om huden protesterede. Jeg brugte den i tre uger, og det blev bare værre. 89 kroner lige ud af vinduet. Så sad jeg en sen aften og scrolled på min telefon, halvt i søvne, og så dukkede der en anmeldelse op af en eller anden tallow-creme fra en lille Etsy-butik. Jeg tænkte: Det er da det vildeste hype. Oksefedt? Alvorligt? Men jeg var desperat. Og nysgerrig. Så jeg trykkede "køb". Det var sådan det startede.
Hvorfor jeg overhovedet overvejede tallow til ansigtet
Altså, jeg er ikke en naturfreak. Jeg spiser en bøf, men jeg har ikke lyst til at smøre den i hovedet. Så jeg var mega skeptisk. Men jeg læste lidt om det, mest for at retfærdiggøre over for mig selv at jeg lige havde brugt penge på det. Pointen er denne: Tallow er næsten magen til det fedt vores egen hud producerer. Sebum, hedder det. Så når du smører noget på der ligner det din hud allerede laver, så forstår den det bedre. Det suger ind. Det blokerer ikke. Det er ikke som de der kommercielle cremer der har en masse siliconer og vaseline og dimsedutter der bare ligger som et lag ovenpå for at føles glat, uden egentlig at gøre noget. Tallow er bare ren, pisket fedt fra græsfodret okse. Lavet i Frankrig, stod der. Det lød lidt mere fancy, vil jeg indrømme. Mere "luksuriøs salve" og mindre "slagteriaffald".
Pakningen kom. En lille glasjar. Den var tung. Jeg åbnede den, og der var denne... dej. Luftig, pisket, som en sky. Lugten ramte mig først. Ikke af kød, overhovedet. Men af ægte, kraftig lavendel. Ikke den søde, kunstige duft fra en vaskemiddelreklame. Mere som en urtehave. Jordnær. Beroligende på en eller anden mærkelig måde. Jeg satte lillefingeren i. Konsistensen var mærkelig. Fast, men smeltede så snart det mødte varmen fra huden. Jeg tænkte nå, vi giver det et skud. Smurte det på hænderne først. De var tørre og lidt revnede fra alt det håndsprit og vask i pandemiens tid. Det forsvandt ind på sekunder. Ingen fedtet følelse. Bare blød hud. Det var første "åh" øjeblik.
Sammenligningen der fik mig til at skifte helt
Så kom testen på ansigtet. Jeg vaskede det, tørrede, og tog en lille klat. Jeg plejer at bruge meget produkt. Her skulle jeg bruge mindre end en ært. Det strakte sig virkelig. Det føltes... køligt. Så varmt. Så var det væk. Absorberet. Min hud så matte ud, ikke skinnende. Men den føltes blød. Ikke stram. Om morgenen var der ingen fedtet glans, ingen nye knopper. Bare rolig hud.
Lad mig sammenligne med de andre produkter i mit skab:
* CeraVe Moisturizing Cream: Føles som at tørre sig med en våd serviet. Sidder ovenpå. Gør ingenting efter et par timer.
* La Roche-Posay Toleriane: Bedre. Men sindssygt dyr for den lille mængde. Og stadig en følelse af at der er et lag.
* The Ordinary Natural Moisturizing Factors: Okay, men næsten for "tør" i konsistensen? Som om den mangler noget fedt. Passer ikke til min tørre forårshud.
* Nivea i den blå dåse (den klassiske): Duftbomber. Fedtet. God til hælene, ikke til ansigtet. Blokerer helt sikkert.
Tallow-balsammen? Den er bare... mad til huden. Det er sådan jeg forklarer det for mig selv. Den giver huden det den faktisk har brug for, i stedet for at narre den med syntetiske emollients. Efter en uge begyndte min hud at se mere ensfarvet ud. De røde, irriterede pletter ved næsen forsvandt. Min "T-zone" blev mindre ollet om dagen, fordi huden ikke længere var i panik og overproducerede olie for at kompensere for tørheden. Det giver mening, når man tænker over det. Hvis du ikke fodrer din hund, gøer den hele tiden. Hvis du giver den mad, er den rolig. Min hud var en sulten hund. Nu er den mæt.
Jeg bruger det overalt nu. På knæene og albuerne efter et bad. Som en rigelig håndcreme. På læberne før sengetid. Det er bare nemt. Én ting til alt. Jeg hader at have 15 forskellige potter og tuber stående.
Hvordan min hud har det efter at have brugt det i foråret
Foråret i Danmark er bare en lang måned med tør vind og skiftende temperaturer. Min hud plejede at hade det. Den blev skællet, kløede, var rød. Ikke længere. Det er ikke sådan at jeg vågner op og ligner en reklame for lækre cremer. Men jeg vågner op, og min hud føles normal. Ikke stram. Ikke ollet. Bare... hud. Det er en kæmpe sejr.
Jeg har fortalt min søster om det. Hun grinede først. Så prøvede hun det på sine hænder, som altid er tørre af at vaske børnetøj. Hun spurgte om hun måtte få linket. Jeg har lige bestilt en ny krukke fra den samme Etsy-forhandler, for den første er ved at være tom. Det siger vel noget. Jeg har ikke fået den store, transformative "wow"-oplevelse med strålende hud. Jeg har fået fred. Det er måske bedre.
En sidste ting. Jeg sad og arbejdede sent forleden. Stresset. Hovedet kørte. Jeg tog tallow-balsammen og smurte lidt på håndryggen og på tindingerne. Bare den duft af ægte lavendel. Det tvang mig til at tage en dyb indånding. Det var en lille, men vigtig, pause. Det er mere end en fugtighedscreme. Det er en lille rutine der siger "stop lige". Det havde jeg ikke regnet med.
Korte spørgsmål jeg ofte bliver spurgt om
Er oksefedt godt til ansigtet?
Ja, det lyder mærkeligt, men det giver faktisk mening. Vores egen hudolie ligner det meget i sammensætning. Så i stedet for at smøre noget fremmed på, giver du den noget den genkender. Det suger dybt ind og reparerer fra indersiden. Det er ikke bare et overfladelag.
Blokerer tallow balsam porerne?
Overraskende nok, nej. Tværtimod. Fordi det matcher vores eget sebum så godt, absorberer huden det fuldstændigt. Det efterlader ikke et fedtet, tilstoppende lag som mange tykke cremer gør. Min egen erfaring er, at mine porer faktisk ser mindre ud, fordi de ikke kæmper imod et tungt produkt.
Hvordan dufter lavendel tallow balsam?
Ærligt? Som lavendelplanter. Ikke som en lyserød sæbe. Det er en kraftig, jordnær, urteagtig duft. Meget beroligende. Ikke sødet. Den fordufter efter et par minutter, men lige når du åbner krukken, er det som et lille pust fra en have i Provence. Det er en del af charmen.
Så ja. Det her er min anbefaling. Hvis du er træt af at skifte mellem dyre cremer der ikke virker, eller hvis din hud er følsom og irriteret af alt muligt, så er det her måske et skud værd. Det er ikke magi. Det er bare god, gammeldags mad til din hud. Jeg fik min fra en lille Etsy-butik der hedder noget med "French Tallow" eller sådan noget. De har flere dufte. Jeg bliver ved med lavendel. Den passer til forårets forhåbninger og aftenens ro.
Anyway. Min hud er glad. Jeg er glad. Og nu skal jeg i seng. Duften af lavendel hjælper faktisk på det. Godnat.