Okay, så jeg sidder her. Det er vinter, og min hud føles som et stykke papir. Det er sådan en tør, kradsende følelse. Især i ansigtet. Jeg havde lige brugt en eller anden dyr fugtighedscreme fra Matas. Den i den hvide tube med det blå skrift. Nivea? Nej, det var noget andet. Det er ligemeget. Pointen er, at den kostede 150 kroner og gjorde absolut ingenting. Min hud sugede den til sig på to sekunder, og så var jeg tilbage til udgangspunktet. Mere tør. Mere irriteret. Så jeg gik på nettet, lidt desperat, og faldt over noget der hed tallow balm. Altså, oksekød-fedt. Til ansigtet. Det lød... ja, det lød mærkeligt. Men jeg var træt af at smide penge efter ting der lovede guld og grønne skove og så bare efterlod mig med en tom pung og stadig tør hud. Så jeg bestilte en prøve af denne Whipped Tallow Balm med lavendel fra en lille Etsy-butik. For at være helt ærlig forventede jeg ikke ret meget. Men her er, hvad der faktisk skete.
Jeg tror, jeg sad og stirrede på den lille glasbeholder i et helt minut. Den så ud som flødeskum. Meget tykt flødeskum. Teksturen var mærkelig. Ikke dårlig mærkelig. Men bare... anderledes. Den var fast, men så smeltede den næsten så snart man rørte ved den. Og så lugten. Lavendel. Men ikke den der søde, kunstige duft fra vaskemiddel. Den her var mere jordnær. Mere som en rigtig plante. Rolig. Jeg tænkte, nå, det her enten bliver et kæmpe fiasko eller det bedste nogensinde. Der var ingen mellemvej.
Hvorfor jeg overhovedet prøvede oksefedt på ansigtet
Altså, det lyder jo lidt vildt, ikke? Fedt. På huden. Men så læste jeg lidt om det. Denne balm er lavet af grass-fed beef tallow fra Frankrig. Det er basically det naturlige fedt fra kødet, der er pisket til den der luftige tekstur. Og det vilde er, at det minder utroligt meget om vores eget hudtalg – det fedt vores hud selv producerer. Så i stedet for at ligge som et tyndt lag på toppen og blokere alt, så absorberer det dybt. Det er som at give huden det, den egentlig selv prøver at lave, men som den måske er stoppet med at lave nok af, især om vinteren med alt den opvarmede luft.
Jeg mindes en creme fra Clinique jeg brugte for år siden. Den skulle være god for sensitiv hud. Den kostede en formue. Og den brændte. Bogstaveligt talt. Min hud blev rød og varm. Jeg gav den videre til min søster, og hun syntes den var fantastisk. Men for mig? Total fiasko. Sådan har det været med så meget. Den billige Neutrogena Hydro Boost? Gav mig små knopper. Den dyre fra La Mer? Fik mig til at ligne en olierig teenager. Det var så frustrerende. Jeg følte, at alt hvad jeg prøvede enten var for tyndt, for fedtet, for fyldt med kemikalier, eller også reagerede min hud bare forkert. Så da jeg læste om tallow til hud, tænkte jeg... det er i det mindste en ingrediens. Ikke 45. Det er nærende. Og det er bæredygtigt på en eller anden oldschool måde. De bruger hele dyret. Det gav mening for mig, på trods af at det lød bizart.
Sådan føles og dufter denne lavendel tallow balm
Her er det. Jeg skal ikke lyde som en dufte-ekspert. Jeg kan ikke sige "noter af" noget som helst. Det kan jeg ikke. Men jeg kan sige, at når du åbner glasset, så er det en duft der får dig til at slappe af med det samme. Det er ikke overvældende. Den er der, og så er den væk igen. Mere som et rum, hvor der lige har været lavendel, end en parfume. Det er virkelig godt til aften. Jeg smører det på før sengetid, og det er en del af den der lille rutine der signalerer til hjernen at nu er det tid til at slukke. Duften forsvinder stille og roligt mens du falder i søvn.
Og konsistensen. Den er tung. Men på en god måde. Du tager en lille smule mellem fingrene, og den bliver varm og næsten flydende. Når du smører den på, føles det som om huden drikker den. Den forsvinder. Efter fem minutter er der ikke fedtet, glinsende look. Bare blød hud. Min kæreste sagde engang, efter at have rørt ved min kind, "hov, din hud er blød." Det sagde han aldrig om de andre cremer. Det var bare et tilfældigt bemærkning, men det sad fast hos mig. Fordi det var sandt. Den giver ikke den der "filtrerede" glød. Den giver den der "jeg har faktisk fået nok at drikke" følelse. Især på mine knæ og albuer, som altid er super tørre om vinteren. De har ikke været så glatte siden... jeg ved ikke. Siden jeg var barn måske.
Min hud efter et par uger med tallow
Jeg startede forsigtigt. Kun om aftenen. Efter en uge begyndte jeg også at bruge en lille smule om morgenen, inden makeup. Det der plejede at ske var, at min foundation ville sidde i alle de fine tørre linjer. Seriøst, det så ud som et kort over floder. Nu? Nu glider den bare på. Min hud føles bare mere... rolig. Mindre reaktiv. Jeg fik en lille stress-udslæt på hagen for et par uger siden (det var en lang uge, okay?), og i stedet for at smøre en masse ting på, brugte jeg bare tallow balmen. Det kløede ikke. Det blev ikke værre. Det forsvandt bare stille og roligt. Det overraskede mig virkelig.
Jeg har altid haft det der kombinerede hudtype. Fedtet i T-zonen, tør på kinderne. Denne balm virker bare overalt. Den balancerer det på en måde jeg ikke forstår. Jeg bestilte min fra WhippedTallowDreams på Etsy – det var bare den første jeg fandt der så ordentlig ud med gode anmeldelser, og som havde lavendel. Jeg var bare heldig. Jeg tror ikke de ved jeg skriver dette. Det er bare et ærligt skud ud.
Vinterluften plejede at gøre hænderne så tørre at de revnede. Jeg har altid en håndcreme i tasken. Nu smører jeg bare en klat af det her på hænderne før jeg går i seng. Vågner op med bløde hænder. Det er så simpelt. Det føles ikke som en "skønhedsprodukt". Det føles som en nødvendighed. Som at spise ordentligt eller drikke vand. Min hud var tørstig, og det her slukkede tørsten.
Ville jeg købe den igen? (Og nogle spørgsmål jeg får)
Ja. Det har jeg faktisk allerede gjort. Jeg er på min anden beholder nu. Jeg købte endda en til min mor, som har mega sensitiv hud og psoriasis. Hun var endnu mere skeptisk end mig. "Du putter hvad på dig?" Men hun prøvede det, og hun ringer nu og siger at hendes skælden hud på albuerne er blevet meget bedre. Det er ikke en mirakelkur, siger hun, men det lindrer. Det er nok.
Nå, men folk spørger altid om det samme når jeg nævner det. Så her er de korte svar:
Er oksefedt godt til ansigtet?
Ja, det synes jeg efter at have prøvet det. Fordi det minder så meget om det, vores egen hud laver. Det er ikke et fremmed stof den skal forsvare sig imod. Det er som at give den den rigtige brandstof. Især hvis du har tør, træt eller sensitiv hud. Det er bare virkelig nærende.
Tilstopper tallow balm porerne?
Overraskende nok, nej. Det var min største bekymring. Men fordi det absorberes så dybt, ligger det ikke og blokerer. Min T-zone, som plejer at være let tilstopper, har faktisk været roligere. Jeg tror min hud producerer mindre fedt, fordi den får det den har brug for fra balmen. Det giver mening, ikke?
Hvordan dufter lavendel tallow balm?
Som rigtig lavendel. Ikke som slik eller vaskemiddel. Jordnær, lidt krydret, og utrolig beroligende. Duften er der, men den er diskret. Den forsvinder næsten helt efter du har smurt dig ind. Den er perfekt til aften.
Så ja. Det er min historie. Jeg gik fra at være skeptisk over for at smøre oksefedt på mig selv, til at være en der nu altid har en beholder stående på natbordet. Det virker. Min hud er glad. Jeg er glad. Og efter en lang vinter med tør luft, er det egentlig det eneste der betyder noget. Hvis du er træt af cremer der ikke lever op til hypen, så er det måske værd at prøve. Det var det i hvert fald for mig.